Strategier - regeringen
Hvordan, hvornår og hvor meget biobrændstof danskerne bruger, bliver reguleret af politikerne. De skaber rammebetingelser for anvendelsen af biobrændstof ved at vedtage love og opsætte målsætninger.
Regeringsgrundlag
I regeringsgrundlaget fra november 2007 blev det
fastslået, at Danmark skal
være et grønt og bæredygtigt samfund med en visionær klima-
og
energipolitik. På langt sigt skal Danmark for eksempel være 100 %
uafhængig af fossile brændsler i år 2025. Til at
hjælpe regeringen med at realisere denne målsætning, blev der i
marts 2008 nedsat en uafhængig klimakommission. Kommissionen
består af 10 forskere som har specialviden indenfor blandt andet
klima, transport, landbrug og økonomi.
Lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer
Klima- og Energiminister, Connie Hedegaard, fremsatte d.
31. marts 2009 et lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer.

Formålet med lovforslaget er at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer. Dette skal blandt andet ske ved at andelen af biobrændstof i lastbiler, busser og personbiler skal udgøre 5,75% i år 2010. En vedtagelse af lovforslaget vil hjælpe Danmark med at leve op til sine internationale forpligtigelser i henhold til Kyotoaftalen og EU's VE-direktiv.
Delmål for dansk energipolitik
Frem mod år 2025 er der blevet vedtaget følgende delmål
for den danske energipolitik:
- Andelen af vedvarende energi skal fordobles
- Energiudnyttelsen skal effektiviseres
- Den offentligt finansierede indsats af forskning i energiteknologier skal fordobles
Regeringen vil bruge 200 mio. kr. fra globaliseringsmidlerne til at
medfinansiere demonstrationsanlæg, der i perioden 2007-2010 skal
bidrage til at styrke den danske udvikling af konkurrencedygtige 2.
generations biobrændstoffer.
Blog
Fakta
Aktuelt
4. november 2009
Konference arrangeret
i samarbejde med DI og DANSK BIOTEK