Nyheder fra Biobrændstof.com
.
Hvidbog og samfundsøkonomisk analyse vedr. biobrændstoffer i Danmark
4. november 2009
Partnerskabet for 2G biobrændstoffer og Teknologirådet offentliggør
den 4. november 2009 en hvidbog om forskning, produktion og
anvendelse af 2. generations bioethanol i Danmark. Hvidbogen
behandler perspektiver - muligheder og begrænsninger - for en dansk
satsning på produktion og anvendelse af biomasse herunder
bæredygtig 2. generations bioethanol til transportformål. Hvad er
vores aktuelle viden om biobrændstoffer og 2. generations
bioethanol, og hvad bør anbefalingerne til en dansk strategi på
området være?
Som et supplement til hvidbogen offentliggør partnerskabet også en analyse - udarbejdet af Ea Energianalyse om de samfundsøkonomiske aspekter i forbindelse med produktion af 2. generations bioethanol og den samfundsmæssige omkostning ved at reducere CO2 i transportsektoren ved hjælp af denne teknologi. Analysen er foretaget på baggrund af et fiktivt fuldskala 2. generations bioethanolanlæg, som forudsættes at være i drift i 2015.
Du har endvidere mulighed for at downloade powerpointpræsentationerne fra konferencen.
Download: Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark (pdf)
Download: Samfundsøkonomisk analyse (pdf)
Politikere skal køre på bioethanol af halm ved FN's
klimakonference i København
29. juni 2009
Når politikerne bevæger sig rundt i København til FN´s
klimakonference i december 2009, bliver det også på miljøvenligt
brændstof. Et samarbejde mellem Daniscos biotech-division Genencor,
Inbicon, Novozymes og Statoil skal - assisteret af Partnerskabet
for biobrændstoffer - levere 2. generations bioethanol til en stor
del af de biler, Udenrigsministeriet benytter under konferencen.
Biler, der kører på 2. generations bioethanol, stilles til rådighed
af Volvo.
Læs mere
Blog
Fakta
Aktuelt
4. november 2009
Konference arrangeret
i samarbejde med DI og DANSK BIOTEK